I forbindelse med renoveringsstop i Aalborg har vi haft et stort hold medarbejdere af sted.
Opgaven var delt i to hoveddele:
Den ene del omfattede demontering af i alt 8,5 tons rør. Rørene blev efterfølgende transporteret til Grenaa, hvor nye blev fremstillet, inden de igen blev kørt tilbage til Aalborg og monteret. Arbejdet foregik i Kote 40 (ca. 40 meter over terræn). Den anden del af opgaven var reparation af rør og spjæld i Kote 75 (ca. 75 meter over terræn). Samlet set har vi været på opgaven i 6 uger med et stærkt mandskab på ca. 20 mand om dagen og 6 mand om natten. Det har været en kæmpe præstation at levere hele 10.000 arbejdstimer under krævende forhold med blæst, frost, sne og kulde.