I denne uge er der kørt funktionstest af 4 Fingerboards, der skal leveres til National Oilwell Varco i Norge, som vi har samarbejdet med gennem mange år.

Fingerboards bruges til håndtering af borerør på en borerig.

De er blevet funktionstestet af deres egne folk her på fabrikken. Derudover er der lavet kvalitets- og dimensionskontrol af enhederne. Som leverandør til olieindustrien er der meget strenge kvalitetskrav.

Vi har gennem de sidste årtier været leverandører af en række højteknologiske produkter til olieindustrien. Vi har fremstillet udstyr til boreplatforme, boreskibe og stationære platforme på land.