14 meter højt og farverigt kunstprojekt til Tingløkkeskolen

Vi samarbejder igen med kunstner Karoline H. Larsen – denne gang om en farverig facadeudsmykning til Tingløkkeskolen i Odense.

Vores montageteam er i fuld gang på pladsen, hvor de monterer 114 delelementer, skåret i 4 mm aluminiumsplade og overfladebehandlet på vores fabrik i Grenaa.

Projektet er en del af skolens ønske om at styrke fællesskab og nærhed. Som skolens ledelse selv formulerer det:

“Vi gror, vokser, hjælper hinanden og er sammen – med vores sommerfuglebuske og beplantning tæt på os.”