Op til juleferien færdiggjorde vi produktionen af en 5,3 tons rustfri platform til en lokal produktionsvirksomhed. Platformen består af ca. 200 enkeltdele i rustfrit stål, som er svejset sammen til et solidt dæk med en tykkelse på knap 300 mm. Den færdige platform måler 7,1 x 8,6 meter og skal benyttes af personel og til værktøj i forbindelse med servicearbejde på kote 34,6.
Entreprisen omfattede desuden produktion og montage af en udvendig hovedtrappe i sortgalvaniseret stål samt flere mindre, indvendige gangbroer, som blev udført hen over jul og nytår.